man fortryder aldrig en bro
DEBAT MILJØ NATUR

Vi har noget unikt – lad os passe på det

Venner, ser på Danmarks kort
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!

Første vers af en kendt fædrelandssang af Christian Richardt. (Du kender ham, hvis du har sunget med på Altid frejdig, når du går). De fire vers i sangen er plukket fra et meget længere digt om navngivne danske lokaliteter. Røsnæs er faktisk nævnt i forbifarten. Digtet er skrevet, mens chokket over at miste Sønderjylland stadig var frisk, og drømmen om at få det tabte tilbage kun lige var begyndt. Først 30 år og en verdenskrig senere kunne det lykkes.

Meningen er klar nok: Vi skal passe på det, vi har. Og det begynder med at indse, hvad det er, vi har.

Hver plet skal have en stemme. Det er dét, vi siger hele tiden – os der elsker Røsnæs, Samsø og Østjylland.
Alle skal kende prisen for en fast forbindelse over Kattegat. Alle skal vide, hvilken værdi der skal bygges væk.

Det ligger ikke til den konservative sjæl at gå på barrikaderne for luftige idealer. Men når noget kendt og elsket er truet af udslettelse, så vågner trangen til at beskytte vores fælles arv. Så er det tid til at gøre op, hvad man tror på.

  • Hvis du holder af det Danmark, du kender.
  • Hvis du elsker natur lige her i Danmark.
  • Hvis du tænker, før du handler.

Så sig nej til en fast forbindelse over Kattegat.

 

 

 

 

 

 

 

Der er lukket for kommentarer.