Biodiversitet. Adgang til naturen. Tryghed. Landskabelige værdier. Ro og fred. Byer, vi kan lide at leve i.
Alt det sætter vi pris på. Men vi kan ikke fastsætte en pris på dem. Vi kan ikke sætte dem i regneark. Vi tager dem ikke med i virkningerne for samfundet, når vi laver beregninger af store infrastrukturprojekter. Penge er det middel, vi bruger til at kvantificere værdier. Når man ikke kan opgøre værdien af biodiversitet eller ro og fred i kroner og øre, kan de heller ikke kvantificeres. Derfor bliver de ikke taget i betragtning. Heller ikke ved at nævne og beskrive dem i projekterne uden at kvantificere dem.
Selvfølgelig skal man ikke investere i store broer, hvis de ikke kan betale sig. I Kattegatforbindelse – nej tak tror vi ikke, en fast forbindelse over Kattegat vil kunne betale sig. Andre gør. Men i dag er det ikke nok at stille et regnestykke over pris og forventede indtægter op. I dag må klima, CO2-udledning, trængsel, biodiversitet og menneskers adgang til natur også indgå i beregninger før beslutninger om store infrastrukturanlæg. Sådan regner man bare ikke på tingene endnu.
Det er allerede kompliceret nok at regne ud, hvordan et nyt anlæg vil påvirke trafikken, arbejdsudbuddet, beskatningsgrundlaget og mange andre faktorer 50 år ud i fremtiden, som det sker nu. Endnu mere indviklet bliver det, hvis man også skal tænke på at beregne fremtidige effekter af f.eks. ny teknik eller skiftende politiske prioriteringer. Førerløse biler vil gøre vejtransport meget billigere og øge trængslen, på den anden side vil trængslen i sig selv bremse for mere trafik efter et stykke tid. Det kan blive nødvendigt at begrænse antallet af førerløse biler. At forudsige afgiftsniveauet for nye biler kræver også et kig i krystalkuglen.
Gæt en pris: CO2
At sætte en pris på udledning af CO2 er baseret på usikre skøn. Vi kan se, at prisen stiger: I cost/benefit-analyser fra 2018 satte man prisen på CO2 til 57 kr/ton indtil 2020. Efter 2021 bruger man en anden pris: 429 kr/ton. Energistyrelsen anbefaler allerede nu, at man laver følsomhedsberegninger på scenarier, hvor prisen kommer op på 1000 kr/ton i 2030. Derfor anbefaler styrelsen også at lade prisen i cost/benefit-analyser stige jævnt indtil 2030. Nogle projekter er stærkt følsomme overfor udsving i prisen på CO2-udledning, så det er en væsentlig faktor.
Når prisen går op hele tiden, er det fordi man i værdisætningen af CO2-udledning både prøver at beregne, hvad det koster at undgå udledningen helt, og hvad det vil koste at forsikre sig og rydde op efter skader som følge af klimaforandringer. Det bliver dyrere år for år. Med andre ord: Det går den gale vej.
Så hvad ved vi?
Vi kan ikke vide, om en kattegatforbindelse kan betale sig snævert økonomisk. Men vi ved, at flere veje giver mere trafik. Og vi kan vide, at HVIS en kattegatforbindelse skal kunne betale sig, så skal der rigtig meget mere biltrafik til. Det er ikke holdbart i et regnskab, der tager flere hensyn. Det er helt forkert.
Læs her, hvordan trafikforskeren Johan Nielsen gennemgår de regnemodeller, man lægger til grund for store anlægsbyggerier.
