Grønbog – Trafikken

Denne artikel er en del af GRØNBOG OM KATTEGATFORBINDELSEN

Af John Holten-Andersen, (Nej til motorvej på Røsnæs) og Mogens Bo Thomsen (Stop motorvej over Samsø). Artiklen er et debatoplæg og ikke nødvendigvis dækkende for foreningernes synspunkter.

Er Kattegatforbindelsen fortidens løsning på fremtidens behov?

Danmarks største anlægsprojekter
I 1886 gik 2000 mand i gang med at anlægge Vestvoldens 14 kilometers forsvarsværk rundt om København. Danmarks hidtil største anlægsprojekt. Man havde studeret samtidens kanoner. Derfor ligger Vestvolden 9 km fra Rådhuspladsen. Det skabte tryghed, for så langt kunne tyskernes kanoner
ikke skyde. Da forsvarsværket blev indviet i 1892, var det stort set forældet.

Er vi nu i 2021 i gang med at gentage historien om et kostbart og nyttesløst anlægsprojekt? Motorvejen fra Sjælland over Samsø til Østjylland er Danmarks hidtil største anlægsprojekt. Og der trafikplanlægges, som om der ikke er andre muligheder end udbygning af motorveje.

Motorveje
Den planlagte Kattegatforbindelse er udtryk for en transportpolitik, hvor man løser fremtidens transportbehov med anlæggelse af flere motorveje. Ligesom den tredje Limfjordsforbindelse vest for Aalborg, en ny motorvej ned gennem Midtjylland, en ny forbindelse fra Als til Fyn, en ny forbindelse
over Øresund plus alle de andre større eller mindre projekter. Hvis de realiseres vil Danmark blive én stor motorvejsudfletning. Og det selvom vi er det land i EU med fleste kilometer motorvej pr. indbygger.

På transportområdet ser vi en fremtid, som ikke lever op til klimalovens krav om en CO₂-reduktion på 70 % i 2030. Anlæggelsen af Kattegatforbindelsen vil koste en CO₂-udledning på omkring 4 millioner tons.

Af hensyn til klimaet er der brug for nytænkning af transportpolitikken og her er det ikke nok med elbiler. Der er mange andre miljøproblemer knyttet til transport end CO₂-udledning fra bilerne. Den stigende vejtransport har ført til en enorm vækst i infrastrukturen – motorveje, broer, tilkørselsramper, over- og underføringer osv. – som allerede i dag fylder voldsomt i landskabet. Denne vækst forarmer naturen og er til stor gene for et stigende antal mennesker, som bor i områderne, hvor vejene anlægges. Dette problem vil kun vokse. Vejdirektoratet forudser at trafikken mellem Øst- og Vestdanmark vil vokse med 19 % hvis Kattegatforbindelsen bliver virkelighed.

Trafikkens støjgener er stigende, generende og i stort omfang også  sundhedsskadelig. Det er primært dækstøj, som ikke reduceres ved overgang til elbiler. (Du kan læse mere om trafikstøj her)

Motorvejsprojekterne rimer heller ikke med mange politikeres erklærede ønske om et land i bedre balance. De seneste års transportpolitik har ført til en voldsom koncentration af økonomisk aktivitet i og omkring de større byer, især de to største, mens livsbetingelserne i det øvrige land forringes.

Det såkaldte “Bullet train” fra Japan. Et højhastighedstog som kan køre 320 km/t.

Nytænkning af transportpolitikken
Når man læser Vejdirektoratets forskellige rapporter, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget fokus der er på traditionelle transportmuligheder. Og når man tænker på den kolossale udvikling, der er sket inden for det digitale område, inden for førerløse tog samt udviklingen af anden intelligent transport, kan man frygte at en Kattegatforbindelse, som den præsenteres i Vejdirektoratets rapporter, vil være forældet ganske få år efter indvielsen. Trafikforsker Kaj Asbjørn Jørgensen har gjort sig tanker om alternative muligheder. Kaj Asbjørn Jørgensen er hverken tilhænger eller modstander af en Kattegatforbindelse. Men han mener, at myndighederne er for snæversynede i deres fokus på nutidens muligheder og mangler blik for fremtidens muligheder. HVIS der skulle være behov for en Kattegatforbindelse, bør man se mere på utraditionelle muligheder og også nogle som i dag virker science-fiction-agtige. Jørgensen har følgende hovedpointer:

  • Antallet af privatejede biler vil blive reduceret i fremtiden og blive erstattet af andre mere fleksible transportmuligheder
  • Reducerer man biltrængsel et sted, så opstår der nye steder med trængsel
  • Selvkørende køretøjer vil med sikkerhed blive udviklet. Disse køretøjer vil være attraktive for mange, men de vil samtidigt øge antallet af biler og forstærke trængslen på vejene og i byerne
  • Hvis Kattegatforbindelsen realiseres som motorvej, vil trængslen blive forstærket, og øget trængsel vil forplante sig til resten af hovedstrækningen og til byerne
  • Traditionelle tog vil blive førerløse og vil kunne køre 250 km/t
  • Konkrete projekter med lydsvage tog, som kører på magnetskinner er i gang. I dag en dyr løsning. Men i fremtiden?
  • På et japansk testbane kører sådan et magnettog over 600 km/t
  • En magnetbane i Kina er sat i drift, og her kører toget over 400 km/t
  • Der bør kun etableres en Kattegatforbindelse som en rørforbindelse til tog. Motorvejsdelen vil være en forældet løsning, når den er færdig

Centralisering af økonomisk aktivitet
Den hidtidige transportpolitik har medført en koncentration af økonomisk aktivitet i og omkring vores største byer, og har fundet sted over de seneste 30-40 år. Motorvejene har alle retning ind mod de større byer, hvilket har betydet, at det er blevet stadigt mere favorabelt at placere arbejdspladser og institutioner her.

Vi har i den pågældende periode set en fremadskridende centralisering af stadigt flere samfundsfunktioner, så folk har fået stadigt større afstande mellem deres daglige gøremål. Hospitaler, lægecentre, skoler, uddannelsesinstitutioner, kommunekontorer, indkøbscentre, private og offentlige arbejdspladser osv. er blevet placeret i stadigt større afstande fra de steder, hvor folk bor.

Derfor er bilen i dag blevet en nødvendighed for rigtig mange mennesker.

Denne centralisering af aktiviteter omkring de største byer har betydet, at store dele af landet er blevet tømt for arbejdspladser og institutioner for derefter at blive affolket. Samtidig har de større byer, især København og Aarhus, fået vokseværk. Denne dynamik har på sin side skabt et pres for
stadigt flere og større motorveje ind mod bykernerne, hvilket igen har medført flere biler på vejene. Den samlede virkning har været en opadstigende spiral, der blot synes at føre til stadigt længere bilkøer ind mod byen og stadigt større forstoppelse, når man endelig er nået derind.

En motorvejsforbindelse hen over Kattegat vil i særlig grad forstærke tendensen til økonomisk koncentration omkring Aarhus og København. Tilhængerne taler begejstret om en samlet metropol langs en Aarhus-København-akse. Forbindelsen vil yderligere øge trængsels- og forstoppelsesproblemer i og omkring vores to største byer.

Flere og flere trafikforskere advarer mod en sådan udvikling og slår fast, at man ikke længere kan bygge sig ud af trafikproblemerne med flere motorveje, men i stedet må tænke i alternative baner. Samtidig protesterer stadig flere borgere mod støjen og trængslen fra den voksende trafik, ligesom lokale politikere appellerer til Folketinget om at finde bæredygtige løsninger på problemerne.

Mindre og mere miljøvenlig transport
Hvis vi skal undgå yderligere centralisering i storbyerne, må vi gentænke sammenhængen mellem lokalisering, afstande og transport. Vi må forstå, at fysiske afstande ikke vedvarende kan ophæves, uden at det får voldsomt negative konsekvenser for mennesker og miljø.

I stedet for at ignorere afstande, fordi man tror de kan overvindes ved stadigt mere transport, må vi medtænke afstande i den overordnede fysiske planlægning. Vi må til at tænke i decentralisering og nærhed frem for i centralisering og distance.

Vejdirektoratet forudser, at trafikken på Kattegatforbindelsen vil bestå af 46 % fritidskørsel. Skal vi ofre natur, miljø og klima for fritidsaktiviteter, eller kunne vi overveje at bruge vores fritid på en mere skånsom måde?

Det nødvendige transportbehov må løses med mere miljøvenlige og mindre ressourcekrævende transportformer. Det kollektive transportsystem er et godt alternativ til bilen, især på de lidt længere strækninger. Derfor må det udbygges og forbedres.

På kortere distancer er cyklen den mest miljøvenlige transportform, og der bør anlægges langt flere prioriterede cykelstier end i dag. Ligesom øget mulighed for at tage cyklen med i den offentlige transport vil gøre cykeltransport til et attraktivt alternativ.

Endelig er der elbilen. I de landområder, hvor kollektiv transport ikke er rentabel, kan den være et nødvendigt bidrag. Derfor må elbiler fremmes som et vigtigt element. Det bør kombineres med udviklingen af mere intelligente transportløsninger end hver-mand-sin-bil.

Samkørsel, telebusser og delebilsordninger bør kunne tilbydes i et langt større omfang end i dag – og her spiller prisen også en rolle. For når det bliver væsentligt dyrere at transportere sig med sin egen bil, vil en bedre ressourceudnyttelse blive mere attraktiv.

Skævvridning og sammenhængskraft
Tilhængerne argumenterer for at Kattegatforbindelsen vil binde landet sammen. Men det eneste, Kattegatforbindelsen vil binde sammen, er Aarhus og København, mens Fyn og Sydjylland ikke får glæde af udviklingen.

Så i stedet for at binde sammen, vil Kattegatforbindelsen afsnøre Fyn og Sydjylland og skævvride landet mere end det allerede er. Øget vækst i de to metropoler og øget centralisering vil skævride Danmark. Øgede huslejer og øgede leveomkostninger i metropolerne udelukker flere befolkningsgrupper fra at bo i byerne. Almindelige lønmodtagere må bo stadigt længere væk fra storbyerne og må pendle stadigt længere. Storbyerne bliver de velstilledes byer.

Plusordet sammenhængskraft nævnes igen og igen af brotilhængerne. Sammenhængskraft er associeret med en fællesskabsfølelse, som betinges af en rimelig indkomstlighed, nogenlunde ensartede boligmuligheder og gode kontaktflader mellem samfundets grupperinger.

Flere forskere er bekymrede for, at sammenhængskraften i Danmark er truet. Og yderligere bolig- og indkomstmæssig afstand mellem den velstillede befolkningsgruppe i storbyerne og de mindre velstillede forstadspendlerne vil kun skade sammenhængskraften.

Det lyder ellers godt: Sammenhængskraft.

Konklusion

  • Transportområdet er et væsentligt element i den grønne omstilling, som Folketinget har vedtaget med klimaloven
  • Fremtidsprognoserne med 19 % mere trafik mellem Øst- og Vestdanmark, hvis Kattegatforbindelsen skulle blive opført, er et skridt i den forkerte retning
  • 19 % mere trafik mellem landsdelene vil medføre endnu mere pres på storbyernes indfaldsveje
  • 116 milliarder kan anvendes langt bedre til bæredygtige trafiktiltag
  • Fremtidens trafikbehov skal løses med fremtidens muligheder
  • Hurtigtog på eksisterende bane kan løse fremtidens transportbehov mellem storbyerne
  • Det er nu en bæredygtige trafikpolitik skal sættes på sporet. For vores efterkommeres skyld

GRØNBOGEN OM KATTEGAT er udarbejdet af de fire modstandsforeninger: