47 lande har ratificeret Århuskonventionen. Dens formål er at give borgere og organisationer større indflydelse på beslutninger om natur og miljø, men den nævnes sjældent

I 1998 holdt miljøministre fra 50 lande møde i Århus. Her vedtog de Århuskonventionen, som trådte i kraft i 2001 og nu er ratificeret af 47 lande – herunder Danmark og de fleste andre EU-lande. Desuden har EU som sådan også ratificeret konventionen.
Konventionen nævnes sjældent, men den er faktisk ret vidtgående, og kaldes da også for verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Dens formål er at opbygge reelt medborgerskab og skabe et tillidsforhold mellem civilsamfundet og regeringerne. I konventionen lægges der derfor stor vægt på vigtigheden af at inddrage NGO’ere i beslutninger, der angår natur og miljø.

Århuskonventionen skal styrke tre demokratiske grundprincipper:

• Adgangen og retten til oplysninger. Både enkeltpersoner og sammenslutninger af borgere skal sikres ret til oplysninger.
• Retten til at deltage i beslutningsprocesser, fx gennem offentlige høringer og borgermøder.
• Retten til at klage og få afgørelser prøvet ved domstole eller klagenævn. Alle med “tilstrækkelig interesse” i en sag skal kunne klage.

Konventionen består af det, der kaldes en præambel samt 22 artikler og to bilag. En præambel er en indledede forklaring, der har betydning for fortolkningen. I præamblen til Århuskonventionen står der bl.a., at man med konventionen “bekræfter behovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling”. Desuden nævnes det, at “øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger”.

Sikret adgang til miljøoplysninger

De centrale artikler i konventionen er artikel 4-9, hvoraf det bl.a. fremgår, at man er sikret adgang til miljøoplysninger fra offentlige myndigheder – uden at man behøver at begrunde sin anmodning. Får man afslag, har man til gengæld krav på en begrundelse.
Artikel 5 handler om, at der skal være gennemsigtighed og at oplysninger rent faktisk skal være tilgængelige.
Artikel 6 handler om at inddrage offentligheden, og det fremgår klart, at hver part skal sørge for, at “offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted”. Og som der står senere i samme artikel: “Resultatet af den offentlige deltagelse tages behørigt i betragtning ved den den endelige afgørelse.”

Borgere inddrages ikke

I 2004 modtog Folketingets Miljøudvalg en lang række kommentarer til konventionen fra Oluf Jørgensen, en af landets førende eksperter i informations- og forvaltningsret (herunder ikke mindst offentlighed i forvaltningen).
Han skrev, at overordnet set giver konventionen “et unikt bidrag til at styrke demokratiet om miljøforhold”, men også, at “der har været påfaldende lidt opmærksomhed i Danmark om Århuskonventionen”.
“Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces” går et skridt videre med kritikken, for bevægelsen mener, at borgerne – på trods af intentionerne i konventionen – reelt er sat ud af spillet når der fx planlægges nye motorveje. Borgerne inddrages ikke i forundersøgelserne, og når de efterfølgende inddrages, sker det alt for sent, og dermed i strid med Århuskonventionens artikel 6, mener bevægelsen.

Du finder Århuskonventionen i dens officielle oversættelse her:
www.mst.dk
(Søg på Århuskonventionen)