Denne artikel er en del af GRØNBOG OM KATTEGATFORBINDELSEN

Der er to grundfortællinger om det danske land og vand i disse år.

Den ene handler om behovet for mere natur. Beskyttet natur. Vild natur. Sammenhængende natur. Øget biodiversitet. Større bæredygtighed. Vi er et af verdens mest opdyrkede og voldsomt trafikerede lande. Fremtiden kræver noget andet.

Den anden fortælling handler om infrastruktur, dynamik og vækst. Om et sammenhængende teknologisk avanceret vækstcenter for udvikling og gerne grøn udvikling. Om at vi aldrig får nok af det, der laver om på naturen og trænger den tilbage.

Tilhængerne af Kattegatforbindelsen hører til i den anden fortælling.

Lidt grønt skal alt jo helst kunne præsenteres, og det kræver ingen stor matematisk eksamen at beregne og ”bevise”, at motorveje er en del af den grønne omstilling. Motorvejene skærer sig gennem land og vand og skærer omveje væk for trafikanterne, der kommer mere lige frem. Og hvis en million bilister hver især får 20 kilometer kortere fra A til B, så betyder det 20 millioner sparede kørselskilometer. Mindre CO₂, mindre spildtid, mindre generel miljøforurening og mere effektivitet.

Så jo flere motorveje des bedre miljø og jo mere grønhed.

Men enhver, der tænker sig blot en smule om, ved jo godt, at det er rent vrøvl. Flere og bredere og hurtigere motorveje fører til endnu mere trafik. Derfor også til mere miljøforurening og større CO₂-udslip. Det er en udvikling, som kan fortsætte uendeligt, medmindre man beslutter at bremse den.

Når den fossile bil forhåbentlig snart er afskaffet, vil nogle regnestykker se anderledes ud. Men det vil ikke ændre på, at et af Danmarks store problemer er, at naturen er presset af en udvikling, der grundlæggende er natur- og miljøfjendtlig. Og konsekvenserne er voldsomme.

Vestskoven, vest for København er Danmarks største nye skov på 1400 hektar. Ved kloge beslutninger skabte planlæggerne et stort nyt rekreativt område vest for hovedstaden. Det er værdifuldt, og det er blevet bedre og bedre, efterhånden som skoven er vokset til.

Men der er et stort men, som ikke er skovplanlæggernes skyld.

Jeg tror ikke, man kan finde en eneste plet i Vestskoven, hvor man i fuldstændig fred kan nyde ”skovens dybe stille ro”. Uanset hvor man er, er trafikstøjen fra motorvejene ind og ud af København en underliggende melodi. Sammenhængende natur er det ikke. For motorvejene skærer
igennem på kryds og tværs.

Det er et meget godt billede på konflikten og kampen mellem de to fortællinger. Som så i øvrigt fortsætter i hovedstadsområdet med inddragelsen af flere og flere grønne (og blå) områder til boliger og trafik.

Men vil vi biodiversiteten og mere sammenhængende dansk natur, må vi også være parate til at give afkald. Vi må være parate til at prioritere andre værdier end hurtigst muligt frem gennem landskabet.

Det er ikke altid vigtigere at spare tyve minutter i trafikken. Og når man laver opgørelser over, hvad det ”koster samfundet”, at biler og mennesker må vente i trafikken, kunne man med større ret regne på, hvad det koster for os alle og fremtiden, at trafikken tilsyneladende altid prioriteres før alle
mulige andre værdier.

Naturligvis er effektiv infrastruktur vigtig for et moderne samfund. Og hvis ikke skiftende regeringer i generationer havde forsømt den kollektive trafik, ville vi i dag kunne komme med tog fra København til Aarhus så hurtigt, at bilen for rigtigt mange ville være overflødig, i hvert fald på den strækning.
Og det selv om toget fortsat kørte over Fyn og ikke over Samsø. I øvrigt har corona lært os, at transportbehovet ikke er konstant, og slet ikke konstant voksende. Den nye normal bliver langt flere hjemmearbejdsdage for titusinder af mennesker.

Samtidig vil den teknologiske udvikling føre til nye transportformer og transportmønstre.

Med de store ændringer, som den grønne omstilling skal og må føre til, kan gigantiske trafikinvesteringer hurtigt vise sig at være forkerte og ekstremt kortsigtede.

Kattegatkomiteen, som arbejder for den faste forbindelse hen over Samsø, har en vision om Danmark som et nyt kraftcenter i Europa, en metropol for vækst og udvikling, med vækst der breder sig som ringe i vandet i alle danske regioner.

Men vi og vore efterkommere skal jo altså også bo i denne metropol. Vækstens bølgebevægelser gennem land og vand kan komme til at betyde, at der – som i Vestskoven – ikke vil være et eneste sted, hvor vi kan få lov til at være i fred. Og hvor landskabet og biodiversiteten får lov til at være sig
selv.

Blandt andet derfor er det en rigtig dårlig ide med en fast forbindelse over Kattegat.

FAKTA om Knud Vilby
Knud Vilby, journalist, ansat på Information 1967-79 (heraf syv år som en del af chefredaktionen). Siden 1985 har Vilby arbejdet freelance som forfatter, journalist, foredragsholder og underviser. Vilby har bl.a. modtaget Dahls Mindelegat, Columbus-Prisen, PHprisen, Drassows Legat (også kaldet ”Dansk Forfatterforenings Fredspris”) og Carsten Nielsen legatet. Han har særligt beskæftiget sig med Afrika, miljøspørgsmål og udviklingsbistand samt sociale forhold. Vilby har været formand for: Den Danske UNESCO’s Nationalkommission, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Forfatterforening. Han har siddet i Folkekirkens Nødhjælps styrelse og været medlem af bestyrelsen for Det Økologiske Råd/Rådet for grøn omstilling. Vilby er formand for Jyderup Højskole og for Plums fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed.

GRØNBOGEN OM KATTEGAT er udarbejdet af de fire modstandsforeninger:

• Østjyder mod Kattegatforbindelsen
• STOP motorvej over Samsø
• NEJ til motorvej på Røsnæs
• Nej til motorvej på Asnæs