GRØNBOG: Ødelæggelserne

Denne artikel er en del af GRØNBOG OM KATTEGATFORBINDELSEN

Ødelæggelser som berører hele Danmark
En Kattegatforbindelse vil ødelægge smuk natur og dejlige landskaber, som i forvejen er truet af urbanisering. Vi vil alle få færre rekreative steder at rejse til i vores ferier. Færre steder, hvor du kan opleve den fred og ro, som du ikke finder i byerne.

Det er en udvikling, som ikke er blevet mindre med årene. I Østjylland, på Samsø og på Røsnæs mener tre foreninger, at nok er nok. Vi har nået et punkt, hvor ødelæggelserne slet ikke står mål med de erhvervsmæssige gevinster, som tilhængerne håber på.

En Kattegatforbindelse vil gå ud over rejseoplevelsen. Med forbindelsen bliver rejsen det samme fra start til slut. Ind i bilen. Køre. Køre. Køre. Ud af bilen. Slut.

FAKTA: Lobbyorganisationen Kattegatkomiteens vision: Én dansk metropol i europæisk målestok

– En fast Kattegatforbindelse vil være en vigtig brik i udbygningen af et moderne og kreativt service- og vidensamfund, der kan udløse ny dynamik, vækst og muligheder for et bedre liv i hele Danmark.

– Der kan skabes et nyt kraftcenter, der vil kunne markere sig som et attraktivt nordeuropæisk vækstområde, hvor der som ringe i vandet vil opstå nye muligheder for vækst og udvikling i alle regioner i Danmark.

 

Et kraftcenter i riget
Tilhængerne af Kattegatforbindelsen mener, at den vil binde landet sammen og gøre Danmark til et kraftcenter i Europa.

Tilhængerne i Kattegatkomiteen siger lige ud, at de stiler efter at omdanne Aarhus og København til ”Én dansk metropol i europæisk målestok” i deres vision.

Og komiteen uddyber det med ordene: ”Et sammenhængende Danmark, hvor landets store vækst- og videnscentre kædes sammen til én dansk metropol i europæisk målestok, er visionen for Kattegatkomitéen”.

Blandt modstanderne er det en udbredt opfattelse, at Kattegatforbindelsen vil binde Aarhus og København sammen. Og primært være til gavn for erhvervslivet i de to storbyer, mens resten af landet ingen glæde får af forbindelsen, men tværtimod kommer til at betale. Der er også udbredt bekymring for, at Fyn og Sydjylland bliver hægtet af den forventede udvikling.

Sammenhængskraft
Plusordet sammenhængskraft nævnes igen og igen af brotilhængerne. Sammenhængskraft er associeret med en fællesskabsfølelse, som betinges af en rimeligt retfærdig indkomstlighed, nogenlunde ensartede boligmuligheder og gode kontaktflader mellem samfundets grupperinger.

Flere forskere er bekymrede for, at sammenhængskraften i Danmark er truet. Og yderligere bolig- og indkomstmæssig afstand mellem den velstillede befolkningsgruppe i storbyerne og de mindre velstillede forstadspendlerne vil kun skade sammenhængskraften.

Det lyder ellers godt: Sammenhængskraft.

 

Alle borgere vil opleve øget trængsel
Befolkningen, som bor i områder, hvor der kan blive anlagt nye motorveje og ny jernbane, vil opleve de største gener. Men Kattegatforbindelsen vil ramme hele befolkningen. Vejdirektoratet vurderer, at den samlede trafikmængde mellem Øst- og Vestdanmark vil stige med 19 %.

Dette trafikspring vil primært forringe livsbetingelserne i de områder, som i dag ikke er plaget af trafikstøj, men også specielt forstadskommuner til vores to største byer. Forstadskommuner, som i forvejen er hårdt plaget af trafikstøj, får nu intensiveret deres støjproblemer.

Forurening
På land øges risikoen for forureningsskader på drikkevand og landbrugsjorde i takt med, at der etableres flere veje. Udslip fra motorolie, dieselolie, gummistøv og mikroplast vil også bidrage til øget forurening af  havmiljøet.

Grus, sand og sten bliver en mangelvare
Til anlæg af Kattegatforbindelsens størrelse går der uanede mængder af sand, grus og sten.

Ingeniørfirmaet NIRAS anslår, at Danmark om nogle år vil forbruge 45 millioner m3 sand, grus og sten årligt. I 2019 var forbruget på knapt 25 millioner m3. NIRAS vurderer, at det vil medføre mangel på materialerne sandsynligvis allerede om 50 år.

Måske skulle vi overveje at reservere de tilbageværende ressourcer til mere nødvendige projekter.

 

Køllesværmere
Køllesværmere. Foto: Morten Telling

Dyrelivet og Natura 2000-områder
Motorveje skaber kraftige barrierer i landskabet, der reducerer dyrenes bevægelsesmuligheder. Motorvejene separerer bestandene og bringer dem under en levedygtig størrelse. Der er i dag et rigt dyreliv med bl.a. råvildt, fasaner og harer både på Røsnæs, Samsø og i Østjylland.

Den stadigt voksende trafik, som forudses med Kattegatforbindelsen vil yderligere forstærke tilbagegangen for vores vilde fauna.
I Danmark har vi 257 Natura 2000 områder. I alt dækker de et område på størrelse med Fyn. Natura 2000 områderne er indført på EU-plan. Formålet er at beskytte diverse dyre- og plantearter samt landskabsformer, og områderne dækker både hav- og landområder.

Når man ser på kortet til højre, skulle man tro, at Natura 2000 områderne forhindrer den foreslåede Kattegatforbindelse. De gør de desværre ikke.

Hvis myndighederne kan godtgøre, at et anlægsprojekt gennem et Naturaområde ikke skader dyre- og planteliv og ikke ødelægger bevaringsværdige landskabsmæssige kvaliteter, kan projektet tillades. Det gælder også, hvis myndighederne f.eks. kan sandsynliggøre at vandgennemstrømningen til havs ikke forringes.

Trafikken og forureningen øges
Vejdirektoratet vurderer, at Kattegatforbindelsen vil øge trafikken mellem landsdelene med 19 %, men de vurderer samtidig, at det ikke vil medføre øget CO₂. De forudser, at når broen er færdig, vil bilparken hovedsageligt bestå af elbiler.

Men elbiler er ikke løsningen på benzin- og dieselbilers luftforurening.

Følgende forhold indgår ikke i Vejdirektoratets vurderinger:

  • I elbilerne indgår sjældne metaller, der bliver stadigt sværere at opdrive
  • Udvaskning fra bilernes gummidæk (og også fra asfalten) er uundgåelig og truer vandmiljøet
  • Elektriciteten, der skal drive bilerne, er heller ikke en ubegrænset ressource. Mange aktiviteter vil fremover kappes om den begrænsede mængde vedvarende energi, der vil være til rådighed, når de fossile brændstoffer er afviklede
  • Bio-brændstoffer, der i dag udgør ca. to-tredjedel af vores såkaldte ’vedvarende’ energi er heller ikke en bæredygtig løsning

Vi kommer i fremtidens Danmark til at skulle klare os med sol og vind, og selvom vi opgraderer antallet af solpaneler og vindmøller markant, bliver det en begrænset ressource. Vi bliver tvunget til at prioritere anvendelsen af energiressourcen med største omhu.

Et bilbaseret transportsystem, hvor der i gennemsnit sidder 1,1 person i hver bil, er et uacceptabelt fråseri, som vi bliver tvunget til at gøre op med.

Den farlige trafik
Trafikken har mange drab og kvæstelser af mennesker og dyr på samvittigheden. Lægger vi trafikdrab og død p.g.a. trafikstøj og forurening fra biler sammen, er dødstallet et skræmmende højt tal. I Danmark gør vi alt for at undgå dødsfald og sundhedsskader som følge af Covid-19, men accepterer i alt for høj grad dødsfald og sundhedsskader fra trafikken.

Det handler altså om meget mere end bilernes CO₂-udledning. Den enorme infrastruktur, som vokser i takt med antallet af biler, er meget energitung. Ligesom fremstilling af biler. Elbiler eller ej.

 

Bevaringsværdigt landskab syd for Aarhus i linjeføringsområdet. Dronefoto: Morten Telling

Ødelæggelserne i Østjylland
Kattegatforbindelsens ødelæggelser i Østjylland bliver omfattende. Vejdirektoratet har præsenteret diverse muligheder for linjeføringer af motorveje og togbaner. Uanset hvilken linjeføring, som vælges, vil hele området syd for Aarhus blive omdannet til et net af færdselsårer.

Ødelæggelserne på Samsø
På Samsø kender vi ikke de præcise linjeføringer, men Sydøen vil blive skåret over af en motorvej og en jernbane. Vejdirektoratet anslog i oktober 2020, at der vil køre omkring 23.000 biler over øen pr. døgn. Tidligere opgørelser har været langt højere.

Vi frygter, at det vil resultere i en øget endagsturisme, hvor bilister, der skal fra Øst- til Vestdanmark (eller omvendt) lige bliver fristede til at tage en afstikker til den anden ende af øen. Den trafik har øen ikke veje til.

Samsø er kendt som Vedvarende Energi Ø og et cykelparadis for lejrskoler og familieferier. Samsø vil ende som en trædesten mellem Jylland og Sjælland.

Ødelæggelser af Samsøs landsbyer
Placering af eventuel motorvej og jernbane vil på afgørende vis forringe samsingernes levevilkår. Som kortet til højre viser kan der ikke klemmes en motorvej eller jernbane ind, uden at nogle beboere må finde et nyt sted at bo.

Beskæftigelsen på Samsø
Færgerne fra Hou, Aarhus og Kalundborg til Samsø vil ikke overleve broer til øen. Det vil koste omkring 100 arbejdspladser. De næringsdrivende på øen frygter, at befolkningen i højere grad vil handle i Odder og i Kalundborg, hvis der kommer broer til Jylland og Sjælland.

Turismeindustrien frygter, at ugelange ophold bliver mindre attraktive, hvis øen udsættes for forøget biltrafik.

 

This file is licensed under the Creative Commons Attribution 3.0 Unported license. Attribution: Jens Cederskjold
Røsnæs – Foto: Jens Cederskjold

Ødelæggelserne på Røsnæs
Hvis Kattegatforbindelsen bliver virkelighed med den foreslåede linje, som ses på kortet til højre, vil det ødelægge de smukke landskaber.

Og uanset hvor på Røsnæs, du befinder dig, vil du kunne høre de 23.000 daglige bilers summen. Med mindre du er tæt på, så er der ikke tale om summen, men om decideret støj.

Røsnæs indgår i Danmarks naturkanon
Røsnæs blev i 2018 valgt som et af Danmarks 15 områder, der udgør Danmarks Naturkanon. På Miljøministeriets hjemmeside kan du læse juryens begrundelse:

Røsnæs er et unikt naturområde præget af blomsterrige enge og overdrev samt høje kystskrænter. Stedet er dannet under istiden under en enorm iskappe, som har skubbet grus og sten med sig fra Norge og Sverige, hvorefter denne naturperle er blevet skubbet op som en tange, der ligger omkranset af hav.

Det yderste af Røsnæs rummer mange sjældne arter. Området er ikke dyrket, og de varme sydvendte skrænter og dynamikker i landskabet giver levemuligheder for mange forskellige planter og dyr.

Her kan man i forsommeren høre de sjældne klokkefrøer, se den nikkende kobjælde eller finde sjældne sommerfugle, som f.eks.  fransk bredpande, der på Røsnæs har sin største danske bestand. Hvis man har mod på det, kan man lede efter den nordlige fugleedderkop, der for det meste lever skjult i sit underjordiske spind.

Disse arter har sammen med mange andre fantastiske arter, fundet et levested på Røsnæs, som er en mangelvare i resten af Danmark. Røsnæs er på alle måder en uforglemmelig naturoplevelse.

Ødelæggelser til havs
Anlæg og drift af broer udgør en betydelig belastning for havene.

Problemerne starter allerede i de indledende faser med boreprøver, der skal klarlægge jordbundsforholdene i den pågældende linjeføring. Især boreprøver, der tages i havet er den store synder, og der gøres ikke regnskab over den medfølgende forurening af havmiljøet.

I anlægsfasen består forureningen fortrinsvis af boreslam, som kan indeholde bl.a. smøre -og hydraulikolie. Denne forurening fører altid til at havdyr, der lever i området, forsvinder, indtil havmiljøet efter flere år igen er etableret som levested.

Kunstige øer og bropillers understøtning
I anlægsfasen af en kunstig ø skades havbunden alvorligt flere steder. Ikke kun der hvor øen placeres. Først graves eller suges havbundslam og ustabilt materiale op, som efterfølgende klappes eller indlejres på aftalte pladser.

Herefter henter man egnet stabilt materiale op fra en anden havbundslokalitet eller fra land, hvis det er muligt, og placerer det på positionen for den nye ø.

Samme fremgangsmåde bruges til underlag for sokler til bropiller.

Bundplanter fjernes, og havdyr jages væk fra deres tilholdssteder.

Både ved prøveboringerne og anlæggelsesfasen er der betydelig støj fra grave- og boremaskiner. De udleder samtidig CO2 og dieselpartikler. Myndighederne redegør hverken for støjniveauet eller udledningerne af CO₂ og dieselpartiklerne.

Når store mængder havbundsmateriale flyttes, sker der et svind på omkring 12 %. Enten fordi det tabes under opgravning, eller fordi det frigives som et drivende sediment.

Dette frigiver næringssalte, som medfører opblomstring af algevækst. Algevæksten generer også dyrelivet, fordi den ofte giver anledning til iltsvind

Vandgennemstrømning og tunneller
Kunstige øer og bropillefundamenter påvirker vandgennemstrømningen, og derfor gøres der mange tiltag for at hindre strømningstab. Sokler gøres strømlinede, og der afgraves havbund for at få større tværsnit i vandfasen. Sund & Bælt oplyser, at Storebæltsforbindelsen ikke har nedsat gennemstrømning ved deres anlæg, og at havmiljøet er genetableret efter 4 år.

Sænketunnelbyggeri giver omfattende forurening og ødelæggelse, hvor en boret tunnel er mere skånsom overfor havmiljøet. Til gengæld er borede tunneller så omkostningstunge, at de sandsynligvis er helt udelukket.

 

Artiklen er en sammenskrivning af indlæg fra Oluf Jensen, Østjylland, John Holten-Andersen, Røsnæs og Arne Krogh og Mogens Bo Thomsen, Samsø.

GRØNBOGEN OM KATTEGAT er udarbejdet af de fire modstandsforeninger: