GRØNBOG – Demokratiet

Denne artikel er en del af GRØNBOG OM KATTEGATFORBINDELSEN

Af Hans Henrik Samuelsen, Rådet for Bæredygtig Trafik og Mogens Bo Thomsen,
STOP motorvej over Samsø

Vi mangler demokratisk indflydelse på infrastruktur

  • Især mangler der lokal inddragelse
  • Internationale forpligtelser ignoreres
  • Klageadgange forsvandt med amterne i 2007
  • Vejdirektoratets arbejde er uigennemsigtigt
  • CO₂ udledning forties
  • Magtfulde lobbyorganisationer har stor indflydelse
  • Lobbyarbejde for borgernes penge

Manglende lokalt demokrati
Infrastrukturprojekter har konsekvenser for mennesker og natur. Især for de befolkningsgrupper, som bor i projekternes nærhed.

En ny forbindelse over Kattegat vil have vidtrækkende konsekvenser for de lokale borgere, som ikke ønsker eller ikke har behov for motorvej og bro. Forbindelsen vil berøre landskaberne og naturen, den går igennem, og ændre den kultur og det liv, som lokalbefolkningen har valgt inden broen.

Infrastrukturprojekter bør altid tage hensyn til lokale forhold og inddrage både Folketinget og lokalbefolkningerne i en demokratisk beslutningsproces. Ellers kan det blive snævre og udefrakommende økonomiske interesser, der dikterer projekternes udformning og retning. En fare, der forstærkes af pengestærke og indflydelsesrige  lobbyorganisationers aktiviteter.

En demokratisk beslutningsproces skal inddrage klima-, natur-, miljø-, kultur- og sundhedsmæssige konsekvenser. Og først og sidst: Hensynet til den berørte lokalbefolkning.

Internationale forpligtelser om borgerinddragelse og bæredygtig udvikling ignoreres
Danmark har tiltrådt Aarhuskonventionen, som indeholder bestemmelser om borgerinddragelse på miljøområdet. Borgerinddragelsen overholdes ikke i forbindelse med infrastrukturprojekter.

Danmark har tillige tiltrådt FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling. De inddrages ikke, når vi planlægger infrastrukturprojekter, selv om vi har forpligtet os til at opfylde dem. Verdensmålene er ikke juridisk bindende, men henviser til internationalt bindende aftaler og lovgivning, blandt andet
på menneskerettigheds- og miljøområdet. Netop fordi de ikke er juridisk bindende, spiller civilsamfundet en afgørende rolle i at holde verdens regeringer fast på deres løfter.

Vi vurderer at Kattegatforbindelsen strider mod følgende ni verdensmål:

  • Verdensmål 3 Sundhed og trivsel
  • Verdensmål 7 Bæredygtig energi
  • Verdensmål 8 Anstændige job og økonomisk vækst
  • Verdensmål 9 Industri, innovation og infrastruktur
  • Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion
  • Verdensmål 13 Klimaindsats
  • Verdensmål 14 Livet i havet
  • Verdensmål 15 Livet på land.

Borgerindflydelsen, der forsvandt
Motorvejsprojekter forberedes i dag af Vejdirektoratet i en lukket proces, hvor borgernes muligheder for indflydelse er fjernet fra lovgivningen. Borgernes indflydelse afhænger alene af konsulenters velvillighed og kommunikative kompetencer.

Sådan har det været siden kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt, og klageadgangen forsvandt. Der er i dag ingen muligheder for at klage til en uvildig instans over anlægslove for motorveje. Der kan heller ikke klages over fejl i Vejdirektoratets VVM-rapporter (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Der er ingen klagemuligheder hverken over oversete forhold eller fejlagtig viden, der gengives i beslutningsgrundlaget.

Borgerbevægelsen.dk vurderer, at Vejdirektoratet er inhabilt i relation til udarbejdelse af VVM’er. Det er ikke hensigtsmæssigt, at den instans, som skal bygge motorvejene, også foretager miljøvurderingerne af dem.

Når Vejdirektoratet selv udarbejder de VVM’er, der anvendes som det endelige beslutningsgrundlag, er det en krænkelse af retsbevidstheden.

Borgerinddragelsen ved anlæg af motorveje har hidtil været under al kritik. I forbindelse med Kattegatforbindelsen har der ikke været en tilfredsstillende borgerinddragelse og derfor kun ringe mulighed for at kritik af projektet. Når alle løbende beslutningsprocesser forties for offentligheden, mens storbyernes økonomiske interesser prioriteres over befolkningen i de berørte områder, smuldrer samhørigheden og sammenhængskraften i landet.

Rådyr på Røsnæs. Foto : Steen Holten-Andersen

Sammenhængskraft bruges som et ofte anvendt plusord i Kattegatkomiteens propaganda. Misvisende synes vi. Sammenhængskraft er, når:

  • Borgeren oplever, at egen succes afhænger positivt af andres succes. Ultimativt af hele samfundets succes
  • Sammenhængskraft er, når den enkelte føler en forpligtelse til at bidrage til andres og hele samfundets succes og mener, at andre har en lignende forpligtelse
  • Befolkningen har en nogenlunde ensartet opfattelse af, hvad der definerer et succesfuldt samfund
  • Her er det faktorer som ”lige rettigheder og pligter, begrænset økonomisk ulighed og bredt sikkerhedsnet”, der scorer højst
  • Det er ikke infrastrukturens beskaffenhed, der vejer tungest, når danskerne skal beskrive, hvad der bidrager til sammenhængskraften

En Kattegatforbindelse vil cementere storbyernes dominans indenfor kultur, handelsliv, virksomheder, boliger og højindkomstområder. Skabe større skel mellem land og by. Nærmest det modsatte af sammenhængskraft.

 

Vejdirektoratets arbejde er uigennemsigtigt
Borgerbevægelsen.dk har påpeget, at Vejdirektoratets VVM-rapporter konsekvent nedtoner motorvejsprojekters miljømæssige konsekvenser. Vejdirektoratet inddrager ikke relevante ministerier såsom Sundheds- og Klimaministeriet. Vejdirektoratet konkluderer oftest egenhændigt, at
anlæggene ikke får væsentlig betydning på miljøet. Konklusioner, som modsiges af stadig flere eksperter. Eksperter, som påpeger, at motorveje har alvorlige negative påvirkninger på miljøet. Kritikerne peger på uacceptable støjniveauer, på dårlig lokal luftkvalitet og på ødelæggelse af
naturarealer.

CO2-udledningen i anlægsfasen, som bidrager til klimakrisen, indregnes heller ikke i VVM-undersøgelserne.

Lobbyarbejde for borgernes penge
95 ud af 98 kommuner og alle fem regioner laver lobbyarbejde på Christiansborg for motorveje i diverse komiteer og alliancer. Lobbyorganisationen Kattegatkomiteen er en lukket sammenslutning med omkring 40 medlemmer, som repræsenterer indflydelsesrige kommunal- og regionalpolitikere samt pengestærke erhvervsfora.

Komiteen driver politisk aktivitet under stærk erhvervsmæssig indflydelse. Kattegatkomiteen arbejder uden demokratisk adgang for borgerne. Det er ikke en institution, som klæder det ellers anti-korrupte danske demokrati.

Kattegatkomiteen har selv oplyst, at den har brugt 2.763.600 danske kroner på sit agitationsarbejde siden sin start i 2008. Pengene kommer fra offentlige kasser. Propagandaarbejdet består både i konferencer, hjemmesider, tendentiøse rapporter og omfattende sekretærbistand fra
regionsråd og kommunalforvaltning.

I et demokratisk samfund kunne man ønske, at både tilhængere og modstandere af samme projekt får samme økonomiske mulighed for at markedsføre sine argumenter. Måske kunne det være en opgave for regeringen at sikre lige økonomiske vilkår for demokratiske borgerforeninger som for erhvervslivets lobbyorganisationer?

Samtidig er det et demokratisk spørgsmål, om det er rimeligt, at etablerede politikere arbejder uden for det politiske system. Og især når det sker med midler fra de offentlige kasser og/eller  arbejdsgiverorganisationer.

Forslag til forbedret demokratisk indflydelse
Borgernes retsstilling bør forbedres med inddragelse og med klageadgange i beslutningsprocessen. Ligesom det var tilfældet frem til kommunalreformen i 2007. Der bør indføres et klageorgan på linje med Planklagenævnet, der kan forkaste afgørelser truffet af kommunerne under Planloven. Det kræver en lovændring for anlægslovene, hvis VVM-processerne skal have en demokratisk status. Indtil da bør de sættes på pause.

Der er brug for uvildige miljøvurderinger, som også omfatter natur-, sundheds- og klimapåvirkning. Vurderinger bør udarbejdes i overensstemmelse med vedtagne love eksempelvis klimaloven med 70 % reduktion i 2030. Byggeprojekter på størrelse med Kattegatforbindelsen trækker med 4 mio. tons CO2 i den gale retning i forhold til klimaloven. Det ser vi som mangel på respekt for de vælgere, der ved folketingsvalget i 2019 stemte ud fra klimahensyn. Vi står i dag med et projekt, der ikke bare ignorerer lokal medbestemmelse, men også det nationale demokrati og den vedtagne klimalovgivning.

VVM-undersøgelsen i forbindelse med Kattegatforbindelsen er endnu ikke igangsat. I år afsluttes en treårig forundersøgelse til 60 millioner kroner. Forundersøgelsen, hvor konsekvenserne for lokalbefolkningerne (i Østjylland, på Samsø og i Vestsjælland) ikke belyses, skal give Folketinget grundlag for at beslutte, om der skal arbejdes videre med en VVM. Der er altså allerede på nuværende tidspunkt tale om et massivt demokratisk underskud.

Europa-Kommissionen har ved årsskiftet 2019-20 rettet henvendelse til Danmark, fordi kommissionen tvivler på, at Danmark overholder VVM-direktivets krav om klageadgange. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om den fremtidige danske lovgivning vil genindføre klageadgangen. Borgerbevægelsen.dk arbejder på en klage i EU.

 

GRØNBOGEN OM KATTEGAT er udarbejdet af de fire modstandsforeninger: