ODDER KOMMUNALBESTYRELSE HAR VEDTAGET AT SIGE AKTIVT NEJ TIL KATTEGATFORBINDELSEN
Odder Kommunalbestyrelse har på kommunalbestyrelsesmødet den 7. Oktober 2025 vedtaget beslutningsforslag med følgende ordlyd: “Odder Kommune tager klart afstand fra planerne om en fast Kattegatforbindelse og vil i dialog med statslige myndigheder og andre kommuner arbejde for at projektet ikke gennemføres.”
Det betyder, at der nu er kommunalbestyrelser fra tre kommuner langs linjeføringen (Sorø, Samsø og Odder), der samtidig er blandt de kommuner, der bliver hårdest ramt og påvirket af en Kattegatforbindelse, som nu enstemmigt – på tværs af partifarve – er enige om at være imod en Kattegatforbindelse.



